
Tur til Taizé d. 26. juli – 4. august
Tag med LFKU på en meningsfuld og fællesskabsrig sommertur til Taizé!
Oplev en uge i det unikke klosterfællesskab i det sydlige Frankrig, hvor unge fra hele Europa mødes i sang, bøn, stilhed og samtale. Taizé byder på et åbent og inkluderende fællesskab, hvor du kan fordybe dig i tro, finde ro og møde nye mennesker – uanset hvem du er, og hvor du står i livet.
Dagligdagen følger klosterets rytme med daglige bønner, fælles måltider, praktiske opgaver og inspirerende samtalegrupper. Der er både tid til stilhed og refleksion – og til at være social i caféen eller omkring bordet med nye venner fra hele Europa.
Er du medlem i LFKU, kan du tilmelde dig turen med en egenbetaling på 1500 kr, hvis du er under 30 år.
Er du 30-35 år kan du også komme med, hvis du betaler det fulde beløb på 4180 kr.
Tilmeldingsfristen er 27. juni og der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at melde dig til.
