LFKU søger en ungdomskonsulent (deltid)

  • – Er du fuld af gode idéer og kan du godt lide at skabe nye samarbejdsrelationer?
  • – Vil du være tovholder på lokale, nationale og internationale arrangementer og projekter?
  • – Vil du være med til at udvikle og coache vores ungdomsledere?
  • – Er du visionær, selvstændig og har organisatorisk sans?

Så har LFKU (Landsforeningen For Kristne Ungdomsforeninger) en spændende mulighed til dig.

Pr. 1. januar 2025 søger vi en ungdomskonsulent, som kan motivere ungdomsledere og medarbejdere i vores lokalforeninger og søsætte og drive lokale, nationale og internationale initiativer.

Du vil komme til at arbejde i en kirkelig børne- og ungdomsorganisation, som bygger på et kristent livs- og menneskesyn. Det er en klar fordel, at du har kendskab til frikirkeligt børne- og ungdomsarbejde, har ledererfaring og brænder for at udvikle og coache frivillige ledere. Du skal kunne arbejde systematisk, struktureret og selvstændigt og følge projekter helt i mål.

Som ungdomskonsulent i LFKU vil du arbejde på tværs af det kirkelige landskab. Du vil samarbejde med vores lokalforeninger og samarbejdspartnere om at skabe lokale, nationale og internationale aktiviteter og projekter for unge mellem 15 og 30 år.

For at lykkes med dette, forventer vi, at du:

  • – Brænder for kirkeligt ungdomsarbejde.
  • – Kan arbejde selvstændigt og målrettet
  • – Er god til at skabe nye og opretholde eksisterende samarbejdsrelationer.
  • – Er dygtig til at kommunikere og koordinere på tværs af lande, kulturer og aldersgrupper.
  • – Kan lide udfordringer og at lære nye ting.
  • – Er åben for rejsedage og -perioder i forbindelse med dine opgaver.
  • – Har mulighed for oprette en hjemmearbejdsplads.

Stillingen er en god mulighed for dig som har arbejdet med frivillige og ledelse af frivillige. Vi forventer ikke, at du har erfaring på alle områder, men du skal være villig til at lære nyt og sætte dig ind i organisationens arbejde.

Startdato: 1. januar 2025, eller tidligere – efter aftale med den rette kandidat.
Arbejdstid: 15-25 timer
Arbejdssted: Hele landet
Løn: Efter aftale

Ansøgningsfrist: 14. oktober 2024
Ansøgning og relevante bilag sendes til: info@lfku.dk

Spørgsmål vedr. stillingen rettes til: sekretariatsleder, Simon Holtti på: kontor@lfku.dk eller formand, Henrik Carlsen, på: formand@lfku.dk